Undervongsbehandling Pris – Få tilbud på rustbeskyttelse

Spar tid og penge! Få tilbud og priser på undervognsbehandling af bil. Det er nemt og hurtigt. Spar helt op til 40%

Hvad koster en undervognsbehandling?

Gennemsnitligt vil prisen på en undervognsbehandling (rustbeskyttelse) ligge på 3.500 – 5.000 kr. De største udsving i priserne skyldes forskellige timepriser.

Prisen på undervognsbehandling af din bil varierer en del og afhænger blandt andet af:

Bilmærke- og model

Alderen på din bil

Om bilen tidligere har været undervognsbehandlet

Hvilken rustbeskyttelse der skal bruges

Værkstedets timepris

Få tilbud på undervongsbehandling og rustbeskyttelse

Undervognsbehandling af din bil er ikke lovpligtigt, men det tilrådes – især fordi bilen bruges i Danmark. Et vådt og fugtigt klima fremmer nemlig rustudvikling i din undervogn, og det kan blive rigtig dyrt.

Derfor er det en god idé at forebygge med jævnlig rustbeskyttelse i form af undervognsbehandling.

Netop fordi, værkstedets timepris varierer op til flere hundrede kroner, er det en fordel at indhente flere tilbud på undervognsbehandling, inden du bestiller tid. Det kan du gøre nemt og hurtigt med Autobob.dk.

Autobob.dk giver dig mulighed for på få minutter at få tilsendt op til 3 tilbud på undervognsbehandling fra kvalitetsstemplede mekanikere i lokalområdet. Derfra er det op til dig at vælge det bedste tilbud ud fra pris, profil og anmeldelser fra tidligere brugere.

Sådan virker tilbudsservicen

Hos Autobob.dk kan du få tilbud på alle typer af reparationer og vedligeholdelse af din bil. Du benytter den online formular, hvor du i første omgang vælger den reparation eller vedligeholdelse, som du ønsker foretaget. I dette tilfælde undervognsbehandling. Du kan også vælge typen af rustbeskyttelse, hvis du har en holdning til det. Alternativt vil værkstedet vælge den rustbeskyttelse, de finder mest velegnet til netop din bil.

Herefter indtaster du din bils informationer, herunder bilmærke, bilmodel, årgang og motorstørrelse. Du kan også bare nøjes med at indtaste din bils nummerplade og automatisk generere de øvrige oplysninger.

Til slut indtaster du dit postnummer og din mailadresse. Postnummeret sorterer geografisk i værkstederne, så det kun er værksteder fra dit lokalområde, der byder ind med tilbud. Mailadressen tillader tilbuddene at nå din mailindbakke.

Maks. 24 timer efter, du har sendt din forespørgsel, modtager du op til 3 tilbud. Herefter er det op til dig at vælge det mest fordelagtige tilbud. Du kan booke tid hos den ønskede mekaniker direkte via det tilsendte tilbud.

Hvor ofte skal undervognen behandles med rustbeskyttelse?

En undervognsbehandling virker både forebyggende og udbedrende. Derfor bør du allerede få undervognsbehandlet din bil, når du køber den fra ny. Hos nogle forhandlere er undervognsbehandling også et krav for at bibeholde fabrikkens rustgaranti.

Hvor ofte din bil har brug for ny undervognsbehandling, afhænger af din kørsel og vejrforholdene. En bil, der holder i garage, vil typisk kunne have længere mellem rustbehandlingerne, end en bil, der holder ude i al slags vejr. Kører du meget i vådt vejr og på saltede veje, vil bilen også oftere få brug for en ny undervognsbehandling.

Biler i Danmark – og Norden generelt – vil typisk have brug for undervognsbehandling langt oftere end biler, der kører under sydlige himmelstrøg, hvor vejret er mere tørt.

Du bør som udgangspunkt få tjekket din bils undervogn hvert 2. år. Værkstedet vil da vurdere, om din bil trænger til ny undervognsbehandling, eller om du kan køre et år eller to mere, før bilen trænger.

Læs også hvor ofte du bør skifte olie på bilen

Hvilken undervognsbehandling er bedst?

Ved undervognsbehandling kan du vælge mellem forskellige typer af rustbeskyttelse. De mest benyttede rustbeskyttelser i Danmark er følgende:

Mærker

Dinitrol

Pava

Tectyl

SUVO

Mercasol

Tektrol

Hvilken rustbeskyttelse af bedst? Det vil typisk være en smagssag, ligesom de forskellige værksteder kan have forskellige præferencer. Den bedste undervognsbehandling vil i langt højere grad afhænge af udførelsen end varianten af rustbeskyttelse. Det er derfor vigtigt at finde et godt værksted til at udføre undervognsbehandlingen.

Selvom det er en udbredt misforståelse, at det er bedst at få undervognsbehandlet bilen om sommeren, hvor vejret er tørt, er det i princippet fuldstændigt ligegyldigt, hvornår på året du vælger at få undervognsbehandlet din bil. Det skyldes, at værkstedet altid vil rengøre og tørre bilen, inden undervognsbehandlingen foretages.

BILMÆRKER

Volkswagen (VW)

Peugeot

Mercedes-Benz

Audi

BMW

Volvo

Støvsuger til bilen